Indlæser Begivenheder

– få et unikt indblik i kunsten sammen med Peter Kær.

Hvad er det, der får os til at kunne lide kunst? Hvad er det, vi kan mærke ved mødet med kunsten? Vi kommer omkring en lang række ikoniske værker, men vi kigger også på kunst, der i den grad kræver vores tilstedeværelse. En tydelig tendens indenfor nyere kunst er, at vi bliver en del af værket. En lang række kunstnere som Olafur Eliasson, Anne Imhof og Kusama inviterer os indenfor, så vi kan mærke kunsten og indgå i et samspil.

Derudover er der en lang række kunstnere, der benytter kroppen som lærred på en meget kontant og direkte måde.

Der er noget, at glæde sig til. Peter Kær vil få det til at betyde noget og ikke kun fremstå som en opremsning af must-sees, -ismer og årstal. Personlighed, originalitet og livsanskuelser er en naturlig del i kunsten, der, uden at pege på dogmatiske løsninger, giver os muligheder for at se og tænke over vores væren i verden.