Kærs Kunstkalender (Vilhelm Hammershøi)
En videokalender i 24 afsnit
Vilhelm Hammershøi: En stue i Strandgade med solskin på gulvet (1901)
Der er altid noget. Der er aldrig ingenting.
Afsnit 1: Hvad forestiller det?
Åbnes den 1. december
Denne gang tager vi udgangspunkt i et værk af Vilhelm Hammershøi: “En stue i Strandgade med solskin på gulvet” – og hvorfor så det? For mig at se, er det et værk, der indeholder alle de bestanddele, som vi normalt forbinder med Vilhelm Hammershøi. Det bliver et koncentrat af det hele.
I løbet af de næste 24 afsnit zoomer vi ind og kigger på bestanddele i billedet og kigger bag om kunstneren Vilhelm Hammershøi.
Afsnit 2: Hvor er vi?
Åbnes den 2. december
Hvor er vi? Vi er i Strandgade på Christianshavn, i nummer 30, men hvorfor er vi her? Det viser sig, at det næsten er en tilfældighed, der gør, at Vilhelm og Ida Hammershøi kommer til at bo her. De er ude og gå en en tur på Christianshavn.Kigger op og ser, at der er en lejlighed, der står tom – og så lejer de den. Det kommer der jo en lang række værker ud af. Blandt andet også det, som vi kigger på…Men hvorfor er vi lige præcis her? Hvad var det, der fascinerede Hammershøi? I dag prøver vi at kigge udenfor – at kigge ud af vinduerne.
Afsnit 3: Hvem har malet det?
Åbnes den 3. december
Hvordan i alverden var Vilhelm Hammershøi overhovedet i stand til at male sådan et maleri? Vi spoler tilbage til de unge år, hvor han allerede som 8-årig begynder at modtage undervisning. Hans mor Frederikke er ikke i tvivl om, at her har vi med et særligt talent at gøre.
Afsnit 4: Hvem er hun?
Åbnes den 4. december
I dag skal vi kigge på damen, der sidder ved bordet. Hvem er hun? – jo, det ved vi godt! Det er Ida Hammershøi. Javel ja, men hvem var Ida Hammershøi?
Afsnit 5: Hvornår fik Hammershøi sit gennembrud?
Åbnes den 5. december
Hvornår fik Hammershøi sit gennembrud? Vi ved, at han modtog undervisning fra en meget, meget tidlig alder. Vi ved, at han kom på Akademiet og fulgte også undervisningen på Kunstnernes Frie Studieskoler. En af hans lærere var P.S. Krøyer, der straks kunne se, at her var der tale om en særlig maler, der nok skulle blive betydelig. Men hvornår fik han gennembruddet?
Afsnit 6: Er det et fotografi?
Åbnes den 6. december
Er det her maleri malet efter et fotografi? Det er den fornemmelse, man kan få af at kigge på rigtigt mange af Hammershøis værker. Det er ingen hemmelighed, at han var meget inspireret af fotografiet. Han brugte det på forskellige måder. Dels som direkte arbejdsværktøj, dels som en inspiration til motivvalg, og så også som noget helt tredje… Hvad var det særlige, som Hammershøi hev ud af fotografiet og brugte på sin egen måde i maleriet?
Afsnit 7: Hvad er det, der hænger på væggen?
Åbnes den 7. december
Hvad er det der hænger på væggen i vores maleri? Ovenover Ida Hammershøi hænger der to hmm… portrætter. To øhm hvad? Vi har en fornemmelse af, at vi har med to træ-rammer at gøre. Hvad i alverden forestiller det? I dag kigger vi på, hvad der hænger på væggen hjemme hos Hammershøi.
Afsnit 8: Hvorfor sidder hun med ryggen til?
Åbnes den 8. december
Hvorfor i alverden sidder hun med ryggen til? Hammershøi var ikke den eneste kunstner i den her periode, der malede kvinder og mænd med ryggen til. Men hvad går det ud på? I dag kigger vi ligesom over skulderen – vi går bag om det rygvendte.
Afsnit 9: Hvad er der med de vinduer?
Åbnes den 9. december
I mange af Hammershøis værker har vinduet en fremtrædende placering. For Hammershøi var et vindue ikke bare noget, der skulle overstås. Det var en mulig overgang fra inde til ude eller fra ude til inde. Og det viser sig, at han varierer på utroligt mange måder, når det kommer til vinduer. Så ja, i dag kigger vi på vinduer!
Afsnit 10: Hvorfor ser vi ikke mere af gardinet?
Åbnes den 10. december
Der er en ting, der altid har undret mig ved det her maleri… Prøv engang, at kigge på vinduet. Prøv at kigge på gardinerne i vinduet. Prøv så, at kigge på gulvet. Nede i reflektionen på gulvet. Man ser gardinet. Men kun en lille del af gardinet. Hvorfor nu det? Er det fordi, at hos Hammershøi har lyset fortrinsret?
Afsnit 11: Hvorfor er der en stol og et bord?
Åbnes den 11. december
Nogle vil sikkert sige: Hvad er det for en stol, og hvad er det for et bord? Og hvorfor er de der? Jo altså, hvis de ikke havde været der, så havde Ida Hammershøi siddet på gulvet, og så var der kommet et helt andet maleri ud af det. Vi har en fornemmelse af, at Hammershøi i en lang række af sine indendørs værker rykker rundt på møblerne. Nogen gange på en måde, hvor de kommer til at stå helt underligt. Hvad går det ud på?
Afsnit 12: Hvor fører døren hen?
Åbnes den 12. december
I Hammershøis værker ser vi ofte døre. Nogle gange åbne, nogle gange lukkede. Nogle gange flere døre. I vores maleri er der en dør, og den er lukket. Men hvad nu hvis vi kunne åbne den? Hvor fører den så hen?
Afsnit 13: Hvilken betydning havde boligen for Hammershøi?
Åbnes den 13. december
Hvilken betydning havde boligen for Hammershøi? Det maleri som vi kigger på, er fra Strandgade 30, hvor The Hammershøis boede i ti år. Men de boede også andre steder. Hvilken betydning havde det?
Afsnit 14: Hvad er en rigtig Hammershøi?
Åbnes den 14. december
Hvad er egentlig en rigtig Hammershøi? De fleste vil nok sige sådan lidt grålig, tåget, melankolsk i stemningen – og dyr! Men nu var der jo sådan set mere end en Hammershøi. Vilhelm Hammershøi havde en bror, Svend, der også var kunstner. Han er vel også en rigtig Hammershøi. Hvad lavede han?
Afsnit 15: Kom Hammershøi nogensinde udenfor?
Åbnes den 15. december
De mest kendte af Hammershøis værker er nok dem, der skildrer hjemmet. Man kan blive helt bekymret. Ofte er vi jo i en stue og ofte er vinduet jo lukket… kom han udenfor? Kendte Hammershøi til naturen?
Afsnit 16: Hvad var det med Hammershøi og Paris?
Åbnes den 16. december
Det har været meget almindeligt, at danske kunstnere er taget sydpå for at lade sig inspirere. I Guldalderen er det primært Rom og Italien, der trak. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet er det så Paris. Det er i Paris, at alle de store nybrud sker. Hammershøi er også i Paris – hvad får han ud af det?
Afsnit 17: Hvorfor var Hammershøi i England?
Åbnes den 17. december
Hammershøi foretog en del udenlandsrejser. Der var særligt et sted, der fik hans store forkærlighed. Et regnfuldt og ofte tåget sted, som ikke så mange andre kunstnere tog som inspiration. Men det gjorde Hammershøi – det var London – det var England.
Afsnit 18: Hvem hjalp Hammershøi?
Åbnes den 18. december
Er det nok, at være flittig? Er det nok at være talentfuld? Eller skal man være lidt af hvert? Der er ingen tvivl om, at Hammershøi var både talentfuld og flittig, men er det nok? Eller skal man have hjælp? Skal vi have hjælp? Skulle han have hjælp? I dag kigger vi på den kreds af personer, der hjalp Hammershøi med at få det hele til at folde sig ud.
Afsnit 19: Hvad var det med Hammershøi og arkitektur?
Åbnes den 19. december
De fleste af Hammershøis værker vidner jo om hans store interesse for arkitektur – inde såvel som ude. Vilhelm Hammershøi skaber en lang række værker af bygninger. Arkitektur i det offentlige rum – men hvad var det, der var så interessant i arkitekturen for Hammershøi?
Afsnit 20: Kan man forstå alt, hvad Hammershøi malede?
Åbnes den 20. december
Det er jo sådan umiddelbart meget lige til. Det er nemt at være i nærheden af Hammershøis værker. Tidligere i kunsthistorien var det fineste, man kunne skabe, historiemalerier. Hvor man lavede en billede-gendigtning af en mytologisk eller religiøs fortælling. Men det er ikke tilfældet hos Hammershøi.. eller er det?
Afsnit 21: Hvad var det med Hammershøi og Italien?
Åbnes den 21. december
Generationen af kunstnere før Hammershøi tog typisk til Italien for at lade sig inspirere. Generationen, som Hammershøi tilhørte, tog typisk til Paris for at lade sig inspirere, for at se det nye indenfor kunsten. Hvorfor, på trods af det, lader Hammershøi sig gentagne gange, lokke til Italien?
Afsnit 22: Hvilke kunstnere var der ellers?
Åbnes den 22. december
Var der nogle andre kunstnere på Hammershøis tid, som Hammershøi egentligt syntes var okay? Det er et relativt ledende spørgsmål, for svaret er: Ja! Hammershøi skaber på det samme tidspunkt som vores maleri et portræt, der fortæller historien. Det er sådan set fem portrætter. Af fem af de kunstnere i samtiden, som han havde stor respekt for.
Afsnit 23: Hvordan blev Hammershøi egentligt modtaget?
Åbnes den 23. december
Velkommen til kunstkalenderen. Hvordan blev Hammershøi egentligt modtaget? I dag er der jo ingen tvivl om at Hammershøi er en af de allermest anerkendte danske kunstnere internationalt, men hvordan var det dengang? Blev han modtaget godt? Og hvad med udlandet?
Afsnit 24: Hvad handlede det hele om?
Åbnes den 24. december
Det er det sidste afsnit, og vi skal forholde os til: Hvad handlede det hele om? Var det et spørgsmål om linjer? Om lyset? Om farverne? Eller ikke så mange farver. Og hvordan i alverden kan det være, at han er så populær i dag? Han står jo nærmest som et kunstnerisk fyrtårn, selv på tågede dage…Hvad handlede det hele om?
Kunstkalender (2019)
Anna Ancher (1859-1935)
En Begravelse (1891)
Kunstkalender (2018)
Constantin Hansen (1804-1880)
Et selskab af danske kunstnere i Rom (1837)



På sporet af betydninger…
Ideen med Kunstkalenderen er at gå på opdagelse, at undersøge, at gå på jagt. Zoome ind, stoppe op og kigge på detaljernes betydning for helheden. Helt konkret har jeg gjort det, at jeg har taget et maleri og skåret det i stykker. Delt det op i 24 små afsnit, hvor jeg hver gang kigger på nye detaljer i og omkring maleriet og selvfølgelig også omkring kunstneren.
Peter Kær
ARRANGEMENTER

Peter Kær og Verdenskunsten Nivaagaard Malerisamling
På Klapjagt i Kær Kunsthistorie På denne kronologiske klapjagt gennem verdenskunstens epoker og mange ismer, slår vi ned på Peter Kærs egne favoritter, som vil blive perspektiveret til tid, forbilleder, samtidige og efterfølgende kunstnere. [...]

Kærs Kunsthistorie Folkeuniversitetet i Emdrup
Kærs Kunsthistorie Kærs Kunsthistorie er en tour de force gennem kunsthistorien. Vi kommer fra renæssancen frem til vor tid på 6 lektioner. Kursusforløbet giver et overblik og forståelse for kunstens sammenhænge på tværs af [...]

Folkeuniversitetet – Emdrup og Aarhus
Kærs Kunsthistorie Folkeuniversitetet - Emdrup og Aarhusgggg Kærs Kunsthistorie er en tour de force gennem kunsthistorien. Vi kommer fra renæssancen frem til vor tid på 6 foredrag. Har man god tid, - virkelig god [...]