
Kærs Kunstkafé: Astrid Noack – en ener i dansk kunst
oktober 3, 2024 @ 17:30 - 20:45
Kærs Kunstkafé har haft udsolgte huse i København i flere år, og nu er turen kommet til Aalborg.
Dette arrangement er en del af en række. Vil du deltage alle fire gange? Så skal du tilmelde dig her: https://fuaalborg.dk/aalborg/program/kunst-og-arkitektur/kaers-kunstkafe-fire-aftener-i-kunstens-tjeneste-2421-225
Kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær går på opdagelse i kunstens forunderlige verden i selskab og samarbejde med kunsthistorikere, kuratorer og Brasserie Kunstens køkkenchef Thomas Mathiesen.
Vi begynder aftenerne med spise sammen. Køkkenchefen har ladet sig inspirere af aftenens tema og skabt en særlig ret, der passer til.
Denne aften får Kunstkaféen besøg af museumsinspektør Teresa Østergaard Pedersen fra Holstebro Kunstmuseum, der til efteråret er aktuel med en ny udstilling om netop Astrid Noack og med Teresa som kurator.
Astrid Noack er en ener i dansk kunst. Hun er svær at placere i en -isme, stil eller retning. Hendes skulpturer er tidløse og beslægtede med romansk og gotisk skulptur, ægyptisk kunst og den arkaiske græske skulptur.
Astrid Noacks skulpturer virker selvfølgelige – de er afsluttede og enkle. Uden at være påtrængende peger de på det væsentlige i skulpturen som udtryksform, og de antyder noget om kroppens underfundighed.
Noack tog sig tid og arbejdede ofte længe og indædt med sine skulpturer. Nogle gange adskillige år, hvilket uden tvivl er grunden til, at hun kun skabte et så begrænset antal værker, som hun gjorde; 175 skulpturer og relieffer i alt – heraf nogle efterladt ufærdige. Blandt hendes væsentligste værker er ‘Stående kvinde’, der blev medtaget i den danske kulturkanon i 2006, hvor Noack optræder som eneste kvinde.
Kvindelige kunstnere har ofte vanskeligt med at slå igennem og fastholde deres position i eftertiden. Man kan sige, at Astrid Noacks liv og værk har klaret sig mod alle odds.
Bemærk
Entré til Kunsten er et krav for deltagelse. Deltagere med årskort betaler ikke entré.
Har du ikke årskort, skal entréen tilkøbes i forbindelse med tilmelding. Det koster 100 kr. pr. gang.
Årskort til Kunsten kan købes her: https://kunsten.dk/da/indhold/aarskort-1867
Program:
-
Torsdag. 3/10/24 kl. 17.30 – 20.45Peter Kær, kunsthistoriker, journalist, cand.mag. og Teresa Østergaard Pedersen, ph.d. og museumsinspektør, Holstebro Kunstmuseum