Indlæser Begivenheder

Aktuelle kunstintroduktioner

Ragnar Kjartansson med mere på Louisiana
Peter Kær præsenterer os for den verdensberømte islandske kunstner Ragnar Kjartansson. Med sit kærligt kritiske blik på den vestlige kultur, sin musikalitet, humor og sans for det tragiskkomiske har Ragnar Kjartansson for længst markeret sig som en af samtidskunstens væsentlige og mest interessante stemmer. Denne første omfattende solopræsentation i Skandinavien, der udfolder hans værk på tværs af medier og genrer, er på forhånd af The Art Newspaper udråbt til en af de top-udstillinger i 2023, man ikke må gå glip af!

Udstillingen “Ragnar Kjartansson” kan ses på Louisiana i perioden 9/6 – 22/10 2023

Danske museer og samlinger viser hver sæson ny spændende udstillinger.
Sammen med Peter Kær har vi udvalgt en håndfuld af efterårets markante kunstnere og ser her nærmere på hvad de respektive udstillinger har at byde på.
Oplæggene vil udgøre en grundig præsentation af kunstneren bl.a. med eksempler hentet i udstillingen.
Peter Kær folder værkerne og deres baggrund ud – viser os metoder og vinkler, som kan supplere den umiddelbare oplevelse af det vi ser.
Såfremt du kan og vil besøge de aktuelle udstillinger i virkeligheden – og det anbefaler vi varmt – vil du være ”godt klædt på” til at opdage, se og gense kunstnerens værker.
Udstillingsstederne og nogle af deres ikoniske nøgleværker vil også blive omtalt.

Praktisk info

Tilbud om fællesspisning
Toldkammerets café Spisekammeret tilbyder fællesspisning kl. 18. (Mødetid kl. 17.45) Der er forudgående tilmelding og prisen er 85 kr.
Se den aktuelle spiseseddel og meld dig til her
Toldkammeret – Kulturværftet & Toldkammeret (kuto.dk)

Share This Story, Choose Your Platform!