Indlæser Begivenheder

I løbet af vinteren og foråret vil vi besøge 4 udstillinger, der sprudler og er vidt forskellige i udtryk. Der bliver rig mulighed for at perspektivere og forundres. Vi kigger også på selve kunstinstitutionen. Hvilken betydning har det for vores opfattelse af kunsten, at vi ser den der, hvor vi ser den? Vi besøger det store, relativt moderne, museum (Arken), det lille traditionsrige museum (Den Hirschsprungske Samling), kunsthallen Charlottenborg og som noget nyt besøger vi også et anerkendt galleri, (Galleri Oxholm), og får på denne måde indblik i kunstens forskellige udstillingsplatforme.
NB Vi mødes på udstillingstederne og alle besøg er lørdage kl. 11.15

14. april
KUNSTEN I GALLERIET
Galleri Oxholm
(Løbende udstillinger)
Galleri Oxholm har markeret sig i de senere år som et af de gallerier, der har fingeren på pulsen og samtidig bevarer en meget ligefrem tilgang til kunsten. Den skal gerne kunne mærkes, men i øjenhøjde. Det er samtidskunst, af både danske og internationale malere, der hænger her. Det er galleriejeren, der vælger ud efter egen smag. Vi stifter bekendskab med den aktuelle udstilling og hører om det at være gallerist.

Share This Story, Choose Your Platform!