
På besøg i kunstens verden – med cand.mag Peter Kær. 3 ud af 4 besøg
marts 10, 2018 @ 11:15 - 12:10
Udfordrende udstillingsbesøg een gang om måneden.
I løbet af vinteren og foråret vil vi besøge 4 udstillinger, der sprudler og er vidt forskellige i udtryk. Der bliver rig mulighed for at perspektivere og forundres. Vi kigger også på selve kunstinstitutionen. Hvilken betydning har det for vores opfattelse af kunsten, at vi ser den der, hvor vi ser den? Vi besøger det store, relativt moderne, museum (Arken), det lille traditionsrige museum (Den Hirschsprungske Samling), kunsthallen Charlottenborg og som noget nyt besøger vi også et anerkendt galleri, (Galleri Oxholm), og får på denne måde indblik i kunstens forskellige udstillingsplatforme.
NB Vi mødes på udstillingstederne og alle besøg er lørdage kl. 11.15
Denne dag besøger vi:
10. marts
MOD FJERNE HORISONTER. ANTON MELBYE – 200 ÅR
Den Hircshsprungske Samling
(Udstillingsperiode 9/3 2018 – 17/6 2018)
I 200 året for Anton Melbyes fødsel viser Den Hirschsprungske Samling i samarbejde med Altonaer Museum i Hamburg en stor udstilling om kunstneren. Melbye var vidt berømt i sin egen levetid, og hans værker var i høj kurs både hos det danske kongehus og hos adelen, ligesom hans værker også var internationalt efterspurgte fra Hamburg over Paris til Istanbul. Melbyes vigtigste motivkreds fandt han ved havet, og han skildrede det gerne med sans for dramatiske stemninger.