Indlæser Begivenheder

Vi inviterer indenfor til en inspirerende art talk i anledning af lanceringen af årets udgave af Kærs Kunstkalender. Mød den enestående kunstdetektiv Peter Kær og hør ham fortælle om dette års værk og kunstner Nicolai Abraham Abildgaard.

Om Kærs Kunstkalender

Hver dag i december åbnes en ny låge ind til ét værk fra SMK’s store samling. Den populære kunstformidler Peter Kær zoomer ind og kigger på de enkelte bestanddele i billedet, og hver låge åbner for endnu én af kunstværkets mange historier. Kalenderen består af 24 små videoafsnit, der bliver lagt ud på Youtube én af gangen, i løbet af December.

I år går Peter Kær på opdagelse i N. A. Abildgaards dramatiske maleri Den sårede Filoktet fra 1775. Mød Peter Kær og hør ham fortælle om Abildgaards fascinerende kunst og liv set gennem ét værk.

Efter lanceringen er der mulighed for at gå op i samlingen og se det originale maleri i selskab med Peter Kær.

Share This Story, Choose Your Platform!