Indlæser Begivenheder

Marstrand er en af de helt store danske guldaldermalere. Han formår at kombinere stor teknisk kunnen med satirisk vid og humor. Hans gengivelser af dagligdagen er stadig
interessante. På samme tid opstillede teatralske og hverdagsagtige.

Denne aften er det museumsinspektør Birgitte von Folsach fra Nivaagaard Malerisamling, der hjælper os til en forståelse af Marstrands værker.

Over fire kafé-aftener går kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær på opdagelse i kunstens forunderlige verden i selskab med kunsthistorikere, musikere og en dygtig kok i Gastronomisk Innovation i Atelier 1B på Kultorvet.

Denne gang i kunstkafeen laver vi fire tydelige nedslag i kunsthistorien og tager fat på nogle af sværvægterne på tværs af tid. Kunstnere, der har inspireret og forundret. Giovanni Piranesi (1720-1778), William Turner (1775-1851), Wilhelm Marstrand (1810-1873) og Louise Bourgeois (1911-2010) repræsenterer et stort spænd af kunstneriske udtryk og tidsmæssige forskelle. 

Samtalerne krydres med et musikalsk lydspor udført af en særdeles kompetent musiker.

Kokken Rasmus Leck Fischer tryller i køkkenet, så der også er noget til smagssansen. Der serveres således en let ret, der matcher emnet for aftenen.

NB: Prisen er inkl. let og lækker aftensmad.

Share This Story, Choose Your Platform!