
Kærs KunstKafé – Kunsten på kanten af det moderne – 4 af 4 kunstaftener – UDSOLGT
februar 20, 2018 @ 18:00 - 21:00
Over fire café-aftener går kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær på opdagelse i kunstens forunderlige verden i selskab med fire kunsteksperter i Gastronomisk Innovation i Atelier 1B på Kultorvet.
Denne gang skal vi dykke ned i kunstens udvikling og udtryk fra 1880’erne og frem til Første Verdenskrig. Vi zoomer ind på art Nouveau, symbolismen, postimpressionismen og ekspressionismen og følger kunstnere som Klimt, Gaudi, Munch, Odilon Redon, Toulouse-Lautrac og Paula Modersohn-Becker.
Samtalerne krydres med live-musik, hvor en musiker spiller et udvalg af melodier, der hænger sammen med aftenens kunstfaglige tema.
Let og lækker aftensmad inkluderet
Kokken Rasmus Leck Fischer tryller i køkkenet, så der er også noget til smagssansen – en enkel og lækker ret, der matcher aftenens tema. Obs: Drikkevarer er ikke inkluderet, men kan købes separat på selve aftenen: Vin til 150 kr. flasken eller 45 kr. pr. glas, kaffe 25 kr., most/vand 25 kr. og øl 35 kr.
Programmet for aftenerne:
17:30 Dørene åbnes
18:00 Maden kommer på bordet
19:00 Kunsten foldes ud
19:45 Pause
20:05 Kunsten foldes atter ud
21:00 Tak for i dag
Temaet denne aften:
20/2: Ekspressionisme
Ekspressionismen som den udviklede sig i Tyskland, i begyndelsen af 1900-tallet, var ikke en ensrettet billedstil, men mere et udtryk for en idelogisk holdning, hvor man betonede de subjektive følelser i verden. Der var smæk på farverne og formerne. Vi fokuserer påde to kunstsammenslutninger; Der Blaue Reiter og Die Brücke. Vi kigger påkunstnere som Wassily Kandinsky, Franz Marc, Karl Schmidt-Rottluff og Ernst Ludwig Kirchner.