
Kærs Kunstkafé: Kærs kunstværker – fra Botticelli til Gander – UDSOLGT
november 18, 2025 @ 18:00 - 20:45
Vi åbner dørene til en særlig aften i Kærs Kunstkafé på det charmerende Odd Fellow Palæet i det centrale København. Kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær går på opdagelse i kunstens forunderlige verden – denne aften har han blikket rettet mod indflydelsesrige kunstnere, der på tværs af århundreder har sat markante aftryk i kunsthistorien og i hans eget liv.
Gennem nøje udvalgte kunstværker fra renæssancen til i dag udfolder Peter Kær fortællinger med blik for, hvordan kunsten påvirker vores måde at se og forstå verden på. Fra Botticellis mytologiske motiver over Rembrandts dramatik, Elisabeth Jerichau Baumanns intense kvindeskikkelser, Anna Anchers legende farver til Ryan Ganders konceptuelle kunst, kombinerer Peter Kær store værker med hans personlige møder med kunstens verden.
Efterårets Kunstkaféer i København byder som sædvanlig på stemningsfuld livemusik. Musikken leveres af dygtige musikere, der sætter tonen for aftenernes kunstneriske temaer. Denne aften spiller violinist Nanna Treu et udvalgt repertoire, der indrammer aftenens kunstværker.
Det er Odd Fellow Palæet, den imponerende rokoko-bygning fra 1750’erne, der danner den fysiske ramme for kunstkaféen. Som sædvanlig mødes vi over lidt mad, så vi er klar til at lytte.
NB: Prisen er inkl. let aftensmad samt kaffe/te og kage i pausen. Drikkevarer købes separat.
Programmet for aftenen er:
17.30: Dørene åbnes til palæet og baren
17:55: Døren til salen åbnes
18.00: Præsentation og maden er på bordet
18.45: Kunsten foldes ud
19.30: Pause, kaffe og kage
20.00: Kunsten foldes atter ud
20.45: Tak for i aften
Program:
-
Tirsdag. 18/11/25 kl. 18.00 – 20.45Peter Kær, cand.mag. i kunsthistorie og kulturformidling
Holdnr
2522-470