Indlæser Begivenheder

Endnu en gang åbner Peter Kær og Folkeuniversitetet dørene til en sanselig og berigende aften i Kærs Kunstkafé. Som noget nyt er Kunstkaféen rykket ind i Restaurant Marks nyindrettede lokaler på Axeltorv i det centrale København.

Denne aften går kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær på opdagelse i kunstens forunderlige verden i selskab med fotograf og forfatter Henrik Saxgren, en musiker og køkkenchefen Bendix Sixhøj Laursen, der tidligere har huseret på Søllerød Kro, Bistro Boheme og Restaurant Radio.

Den internationalt anerkendte fotograf og forfatter Henrik Saxgren fortæller i samtale med Peter Kær om sit arbejde, der siden 70erne har bragt ham vidt omkring. Henrik Saxgren har arbejdet med dokumentarfotografiet som omdrejningspunkt og skildret liv og landskab i mange dele af verden – fra Sydamerika til Thule. Saxgrens fotografier er præget af en æstetisk ærlighed og afføder ofte en tankevækkende fortælling. Det har resulteret i en lang række udstillinger og bøger. Denne aften kommer vi således vidt omkring, fra verdens brændpunkter til en vindblæst vestkyst. Fra en ydre uro til en indre ro.

Vi ser på, hvordan en kunstner har flyttet grænser, udfordret vores forestillinger om kunst og vores måde at reflektere over livet på.

Samtalerne krydres med et musikalsk lydspor udført af en særdeles kompetent musiker. En dygtig kok  laver en let ret, der matcher emnet for aftenen, så der også er noget til smagssansen.

NB: Prisen er inkl. let aftensmad

Programmet for aftenen:
17:30 Dørene åbnes
18:00 Maden kommer på bordet
18:45 Kunsten foldes ud
19:30 Pause
20:00 Kunsten foldes atter ud
20:45 Tak for i dag

Program:

  • Onsdag. 16/11/22 kl. 17.30 – 20.45

    En aften med Henrik Saxgren – den fotografiske fortæller

    Peter Kær, cand.mag. i kunsthistorie og kulturformidling og Henrik Saxgren, Fotograf

Share This Story, Choose Your Platform!