Indlæser Begivenheder

Kærs Kunstkafé har haft udsolgte huse i København i flere år, og nu er turen kommet til Aalborg.

Vi åbner dørene til fire særlige aftener i Kærs Kunstkafé på KUNSTEN i Aalborg.

Kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær går på opdagelse i kunstens forunderlige verden i selskab og samarbejde med kunsthistorikere, kuratorer og Brasserie Kunstens køkkenchef Thomas Mathiesen.

Vi begynder aftenerne med at spise sammen. Køkkenchefen har ladet sig inspirere af aftenens tema og skabt en særlig ret, der passer til.

Program for aftenerne:

17:30: Dørene åbnes
18:00: Maden kommer på bordet
18:45: Kunsten foldes ud
19:30: Pause
20:00: Kunsten foldes atter ud
20:45: Tak for i aften

Prisen er inklusive mad og et glas vin. Kaffe og kage kan købes separat.

Bemærk
Entré til Kunsten er et krav for deltagelse. Deltagere med årskort betaler ikke entré.

Har du ikke årskort, skal entréen tilkøbes i forbindelse med tilmelding. Det koster 100 kr. pr. gang.

Årskort til Kunsten kan købes her: https://kunsten.dk/da/indhold/aarskort-1867

Program:

  • Torsdag 22/10/26 kl. 17.30 – kl. 20.45

    Ovartaci

    Peter Kær, kunsthistoriker, journalist, cand.mag. og Amalie Marie Lausten, museumsinspektør
    Kunsten – Museum of Modern Art Aalborg, Aud. A, Kong Christians Allé 50, 9000, Aalborg
    Ovartaci (1894–1985) skabte gennem seks årtier kunst, hvor identitet, transformation og fantasi smeltede sammen. Ovartacis komplekse person skabte gennem kunsten en særpræget og fantasifuld verden, der stod i kontrast til livet i psykiatrien. Til denne aften vil museumsinspektør fra KUNSTEN Amalie Marie Lausten hjælpe os med en forståelse af denne kunstner, der i de senere år har opnået popularitet og anerkendelse verden over. Netop KUNSTEN har i efteråret en omfattende udstilling om Ovartaci.
  • Torsdag 29/10/26 kl. 17.30 – kl. 20.45

    Verdens 20 mest værdifulde malerier

    Peter Kær, kunsthistoriker, journalist, cand.mag. og Flemming Friborg, kunsthistoriker
    Kunsten – Museum of Modern Art Aalborg, Aud. A, Kong Christians Allé 50, 9000, Aalborg
    Kunstværker sælges verden over for milliarder – senest Gustav Klimts portræt af Elisabeth Lederer til 1.525.220.886 kr. I dette foredrag præsenteres de 20 værker, der har opnået de højeste salgspriser i nyere tid. Med fokus på kunsten som handelsvare ser vi nærmere på de mekanismer, der er i spil, når kunsten værdisættes. Hvad er kostbart og hvad er værdifuldt? På denne aften vil kunsthistoriker Flemming Friborg, tidl. direktør for Glyptoteket og postdoc på CBS, sammen med Peter Kær gøre os klogere på kunstmarkedet.
  • Torsdag 12/11/26 kl. 17.30 – kl. 20.45

    Håndens værk – Anna Thommesen og Ursula Munch-Petersen

    Peter Kær, kunsthistoriker, journalist, cand.mag. og Teresa Østergaard Pedersen, ph.d. og museumsinspektør, Holstebro Kunstmuseum
    Kunsten – Museum of Modern Art Aalborg, Aud. A, Kong Christians Allé 50, 9000, Aalborg
    Vi sætter fokus på to markante danske kunstnere: billedvæveren Anna Thommesen (1908-2024) og keramikeren Ursula Munch-Petersen (1937-2025). Begge arbejdede gennem et langt liv med farver og former – og med en dyb respekt for håndens arbejde. Anna Thommesen skabte store, sanselige billedtæpper med afsæt i vævningens ældgamle traditioner og hun indfarvede selv sine uldgarner i tæt forbindelse med naturens materialer. Thommesens værker bevæger sig mellem det strengt komponerede og det koloristiske, og de giver os et sjældent indblik i en kunstnerisk proces, hvor tid, fordybelse og præcision er afgørende. Ursula Munch-Petersen arbejdede med keramikken som både brugsgenstand og idé. Hun stillede grundlæggende spørgsmål: Hvad er en kop? Hvad har vi egentlig brug for? Og hvordan kan form, funktion og fællesskab tænkes sammen i en verden præget af overproduktion? Sammen med museumsinspektør og samlingsansvarlig fra Holstebro Kunstmuseum Teresa Østergaard undersøger vi, hvordan deres praksisser udfordrer grænserne mellem kunst og håndværk, og hvorfor deres værker måske er mere aktuelle end nogensinde. Holstebro Kunstmuseum viser særudstillinger om de to kunstnere i den kommende sæson.
  • Torsdag 26/11/26 kl. 17.30 – kl. 20.45

    COBRA – Hvem var de andre?

    Peter Kær, kunsthistoriker, journalist, cand.mag. og Lucas Haberkorn, samlings- og forskningschef, Museum Jorn
    Kunsten – Museum of Modern Art Aalborg, Aud. A, Kong Christians Allé 50, 9000, Aalborg
    Når talen kommer på denne kunstnersammenslutning kan de fleste nævne Asger Jorn, men hvem var de andre? COBRA blev stiftet af kunstnere fra Holland, Belgien og Jorn fra Danmark. Bevægelsen havde en meget kort levetid, men et langt efterliv. Denne aften kigger vi sammen med museumsinspektør og samlingschef Lucas Haberkorn fra Museum Jorn på de andre kunstnere og fællesskabets rolle i COBRA.

Share This Story, Choose Your Platform!