Indlæser Begivenheder

Kunstkafé med let aftensmad

Vi åbner dørene til en særlig aften i Kærs Kunstkafé på det charmerende Odd Fellow Palæet i det centrale København. Kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær går på opdagelse i kunstens forunderlige verden, og denne aftens tema er Caravaggio (1571-1610).

Den italienske maler Caravaggio bliver af mange opfattet som den væsentligste maler i barokken og som en inspiration for mange andre berømte malere, heriblandt Rembrandt. Hans banebrydende kunst forenede en realistisk opfattelse af de skildrede personer med en raffineret og teatralsk brug af lys og skygge.

Caravaggio var en sammensat person. Eftertragtet for sin kunstneriske kunnen og efterlyst for sin temperamentsfulde adfærd.

Denne aften vil kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær sammen med seniorforsker og dr. phil. Ulla Kjær gøre os klogere på Caravaggio, barokken som periode og Caravaggios inspiration for efterfølgende kunstnere.

Det er Odd Fellow Palæet, den imponerende rokoko-bygning fra 1750’erne, der danner den fysiske ramme for kunstkaféen.

Som sædvanlig mødes vi over lidt mad, så vi er klar til at lytte.

NB: Prisen er inkl. let aftensmad samt kaffe/the og kage i pausen.

Drikkevarer købes separat.

Programmet for aftenerne er:
17.30: Dørene åbnes til palæet og baren
17:55: Døren til salen åbnes
18.00: Præsentation og maden er på bordet
18.45: Kunsten foldes ud
19.30: Pause, kaffe og kage
20.00: Kunsten foldes atter ud
20.45: Tak for i aften

Program:

  • Onsdag. 12/3/25 kl. 17.30 – 20.45
    Ulla Kjær, kunsthistoriker, seniorforsker og museumsinspektør, Nationalmuseet og Peter Kær, cand.mag. i kunsthistorie og kulturformidling

Share This Story, Choose Your Platform!