Indlæser Begivenheder

Tag med cand.mag i kunsthistorie Peter Kær til middelalderlandsbyen Castelvittorio i Italien og oplev dejlige dage i kunstens tjeneste suppleret med gode måltider, vin og spændende udflugter. På kunstakademiet i Castelvittorio kommer man bag om kunsten og får værktøjer til at aflæse kunstens mange udtryk. Det kræver ingen forkundskaber at være med på akademiet. Det bliver dage i det allerbedste selskab i en vidunderlig region i Italien, i de smukkeste omgivelser. Ren forkælelse for alle sanser.

Det bliver dage i det allerbedste selskab i en vidunderlig region i Italien, i de smukkeste omgivelser. Ren forkælelse for alle sanser.

Rejsen er inklusiv:

  • Fly København/Nice retur
  • Transfer Nice lufthavn t/r
  • Seks dages ophold i den smukke middelalderlandsby Castelvittorio.
  • Morgenmadsbuffet hver dag samt 3 frokoster
  • Hver aften gode middage på diverse lokale restauranter.
  • Besøg i kapel Sant Bernado i nabobyen Pigna med fantastiske fresker fra middelalderen.
  • Heldagstur til Dolce Acqua & Bordighera i Monets fodspor og til Asger Jorns by Albissola
  • Heldagstur til Mamac (det moderne kunstmuseum) i Nice og Matisse’s kapel i Vence
  • Derudover olivenolie smagning samt vinsmagning af gode Piemontevine.
  • Daglige foredrag og introduktioner v/Peter Kær

 

Rejsebeskrivelse: Fly direkte fra København til Nice om formiddagen den 25.maj 2020. Afhentning i Nice lufthavn og godt 5 kvarters kørsel til destinationen i Italien, Castelvittorio. Let frokost ved ankomst. Hjemrejse søndag den 31 maj. Ankomst København kl. 15.45.

 

Stedet: 65 km fra storbyen Nice og 20 km fra Middelhavet ligger den pragtfulde ældgamle by, Castelvittorio. Byen er grundlagt ca. år 900 og er bilfri af den simple grund, at gaderne er for smalle til vor tids køretøjer. Middelalderlandsbyen Castelvittorio er en uspoleret og autentisk perle, der ligger i de Liguriske bjerge, midt i vidunderlig natur med dejlige restauranter og charmerende boliger. PUST Rejser har været her siden 2009 og kender hver en krog af området.

·       Restauranter & maden er et kapitel for sig…

På denne rejse er de fleste måltider inkluderet i rejsens pris. Der er ikke færre end tre storartede restauranter i den lillebitte by Castelvittorio. Nogle af måltiderne – bl.a morgenmaden- spiser vi i vores “centro culturale” – Asilo’en. Et mødested hvor der både er plads til at “hænge ud” enten på den store tagterrasse, i salonen eller i spisestuen. De fleste middage nydes på de bedste af områdets restauranter, der især præsenterer det lokale køkken og sæsonens råvarer. Glem alt om “turistfælde” restauranter.  Vi skal indtage måltider tilberedt enkelt og ærligt med grundighed og kærlighed.

Italien er verdensberømt for velsmagende gastronomi, og denne egn er ingen undtagelse. Menneskene her er passioneret optaget af vildsvinejagt, svampe, kastanier m.m. En typisk menu består af forskellige antipasti (små kolde og lune foretter) derefter 2 slags pastaretter (f.eks. en Ravioli med fungi* (pastapuder med svampe), efterfulgt af to slags kød (vildsvin, kanin eller lam) og til sidst dessert – og espresso. Dertil vin enten fra Ligurien, men ligeså ofte fra naboregionen Piemonte.

Indkvartering i lejligheder i landsbyen. Husene er smukt restaurerede og istandsat meget smagfuldt. Værelserne er forskelligt indrettede – men alle har en skøn udsigt.  Vi bor alle sammen i en radius af max. 100 meter fra hinanden i den historiske bykerne – som i øvrigt er bilfri. Det er muligt at få eneværelse mod et tillæg på 1500 kr.

Aktiviteter er nærmere beskrevet i nedenstående dagsprogram.

NB! Der er trapper og brosten mange steder og rejsen er derfor ikke egnet for gangbesværede