Indlæser Begivenheder

Denne aften vil kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær tage os på en rejse gennem L. A. Rings kunstneriske landskab og stoppe op ved de væsentligste stationer på vejen til forståelsen af en af fyrtårnene i symbolismen og det moderne gennembrud.

Der er få danske kunstnere, der har opnået større anerkendelse herhjemme end L. A. Ring. Det skyldes primært, at han genkendeligt skildrede livet, menneskene og naturen på godt og ondt. De fleste af os har sikkert et L.A. Ring-værk som vi holder mest af. Men de fleste af os vil sikkert også blive overrasket over, hvor stort et spændningsfelt, der var i hans samlede produktion.

Den danske kunstner er kendt og elsket for sine indlevende skildringer af bønder, håndværkere og arbejdere og for sine fortættede og tågetunge billeder af det sjællandske landskab. Han var kendt som naturalistisk og realistisk maler af landskaber, mennesker og miljøer, og i nogle billeder indgik der træk af symbolisme.

Share This Story, Choose Your Platform!