Indlæser Begivenheder

Endnu en gang åbner Peter Kær, Folkeuniversitetet og Gastronomisk Innovation dørene tilen sanselig og berigende aften i Kærs KunstKafé.

Denne aften går kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær på opdagelse i kunstens forunderlige verden i selskab med en musiker og en dygtig kok i Gastronomisk Innovation i Atelier 1B på Kultorvet.

Vi ser på, hvordan en kunstner har flyttet grænser, udfordret vores forestillinger om kunst og vores måde at reflektere over livet på.

Hvad gør Hammershøi til Hammershøi?

Kom med bagom, og få ny indsigt. Vi kender til priserne på hans malerier, men kender vi ham overhovedet? Vi ser et værk af ham, og så tænker vi, det forstår vi godt. Men gør vi det?

Hammershøi var en af de kunstnere, der i den grad forstod fotografiets og maleriets mediespecifikke forskelligheder, kombinerede dem og udkom på sin helt egen hammerhøiske måde. Der er så meget mere under overfladen.

Kom med bagom en af vores allermest særlige kunstnere, og oplev hans store spændvidde.

Samtalen krydres med et musikalsk lydspor udført af en særdeles kompetent musiker.

Kokken Rasmus Leck Fischer tryller i køkkenet, så der også er noget til smagssansen. Der serveres således en lækker ret, der matcher emnet for aftenen.

NB: Prisen er inkl. let og lækker aftensmad

Programmet for aftenerne:
17:30 Dørene åbnes
18:00 Maden kommer på bordet
19:00 Kunsten foldes ud
19:50 Pause
20:15 Kunsten foldes atter ud
21:00 Tak for i dag