Indlæser Begivenheder

Kærs Kunstkafé har haft udsolgte huse i København i flere år, og nu er turen kommet til Aalborg.

Vi åbner dørene til fire særlige aftener i Kærs Kunstkafé på KUNSTEN i Aalborg.

Kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær går på opdagelse i kunstens forunderlige verden i selskab og samarbejde med kunsthistorikere, kuratorer og Brasserie Kunstens køkkenchef Thomas Mathiesen.

Vi begynder aftenerne med at spise sammen. Køkkenchefen har ladet sig inspirere af aftenens tema og skabt en særlig ret, der passer til.

Program for aftenerne:

17:30: Dørene åbnes
18:00: Maden kommer på bordet
18:45: Kunsten foldes ud
19:30: Pause
20:00: Kunsten foldes atter ud
20:45: Tak for i aften

Prisen er inklusive mad og et glas vin. Kaffe og kage kan købes separat.

Bemærk
Entré til Kunsten er et krav for deltagelse. Deltagere med årskort betaler ikke entré.

Har du ikke årskort, skal entréen tilkøbes i forbindelse med tilmelding. Det koster 100 kr. pr. gang.

Årskort til Kunsten kan købes her: https://kunsten.dk/da/indhold/aarskort-1867

Program:

  • Torsdag. 2/10/25 kl. 17.30 – 20.45

    Alex Da Corte

    Peter Kær, kunsthistoriker, journalist, cand.mag. og Louise Bjeldbak Henriksen, kurator, Kunsten
    Alex Da Cortes (f. 1980) installationer og videoværker er farverige, vilde og satirisk-spydige. Med humor og alvor forener hans kunst velkendte situationer, hverdagsgenstande og populærkultur. Kurator på Kunsten, Louise Bjeldbak Henriksen, giver os et indblik i kunstnerens arbejde med eksistentiel satire og ikoniske karakterer. Der stilles skarpt på, hvordan værkerne arbejder med spørgsmål om identitet, nostalgi og melankoli.
  • Torsdag. 23/10/25 kl. 17.30 – 20.45

    Marstrand & Justina – et usædvanligt familieportræt

    Peter Kær, kunsthistoriker, journalist, cand.mag.
    I et usædvanligt familieportræt trækker guldaldermaleren Wilhelm Marstrand globale tråde og kaster lys over Danmarks tid som kolonimagt. Portrættet viser kunstnerens bror, hans hustru og børn – med familiens vestindiske barnepige Justina i centrum. I DR-programmet Farver fra fortiden undersøger Peter Kær kolonihistorien gennem kunsten, men denne aften foldes fortællingen ud i endnu flere lag. Forbindelserne mellem dansk guldalder, kolonitiden og kunsten fra Dansk Vestindien sættes i nyt lys gennem værker af Camille Pissarro og Fritz Melbye.
  • Torsdag. 6/11/25 kl. 17.30 – 20.45

    Hos mig – skagensmaleren Viggo Johansen

    Peter Kær, kunsthistoriker, journalist, cand.mag. og Kresten Langvold, museumsinspektør, Skagens Kunstmuseer
    Viggo Johansen (1851-1935) var Skagensmaler, men mest kendt som hjemmets maler. For mens de andre fra kunstnerkolonien udforskede havet og miljøet i Skagen, fandt Viggo Johansen de fleste af sine motiver i hjemmet. Museumsinspektør fra Skagens Kunstmuseer, Kresten Langvold, belyser Viggo Johansens nære og intime motiver fra familiens stuer og dykker ned i indholdet af de personlige billeder, selskabslivet og kvindernes rolle.
  • Torsdag. 20/11/25 kl. 17.30 – 20.45

    Per Kirkeby

    Peter Kær, kunsthistoriker, journalist, cand.mag. og Signe Meldgaard Mark, kurator, Kunsten
    Per Kirkeby (1938-2018) arbejdede i årtier med en karakteristisk farvepalet og et abstrakt formsprog i store formater. Med sanselige universer, landskabsmotiver og bronzeskulpturer undersøgte han den abstrakte kunst i mange former. Udstillingsproducent og kuratorisk assistent på Kunsten, Signe Melgaard Mark, fortæller om Per Kirkebys virke fra den tidlige eksperimenterende fase og frem til de sene værker – og om værkernes møde med Alvar Aaltos arkitektur på museet.

Share This Story, Choose Your Platform!