Kærs Verdens Kunsthistorie
Hvad kan kunsten, og hvad skal kunsten? Kunsten giver os muligheden for at reflektere over vores liv. Vores måde at være og vurdere. Med udgangspunkt i væsentlige kunstnere, værker og epoker vil Peter Kær gennemgå en række af sine kunstfavoritter.
I løbet af 6 lektioner kommer vi fra renæssancen til vor tid. På en levende og underholdende måde vil Peter perspektivere disse nedslag til tiden, til forbilleder, til samtidige og efterfølgende kunstnere. Denne rejse i kunsthistorien vil klarlægge de kunstneriske greb, brud og konflikter, der er med til at danne vores nutidige kunstopfattelse.
Der vil være følgende nedslagspunkter:
ALMEN KUNSTFORSTÅELSE OG RENÆSSANCE
Michelangelo (1475-1564)
David, 1501-04
Galleria dell’Accademia
Her gennemgår vi en væsentlig del af de forskellige måder, man kan anskue kunsten på. Derudover er det en indføring i den italienske renæssance med særligt blik for Michelangelo, Tizian, Mantegna og Veronese.
BAROK
Caravaggio (1571-1610)
Selvportræt, som Bacchus, 1594
Villa Borghese
Barok er ikke kun en betegnelse for en uægte perle. I denne del undersøges barokken med særligt blik for Caravaggio, Rubens, Rembrandt og Vermeer.
ROMANTIKKEN, IMPRESSIONISME, REALISME OG POSTIMPRESSIONISME
Édouard Manet (1832-1883)
Olympia, 1863
Musée d’Orsay
Her fokuseres på de stilretninger, der var med til at forme og skabe den platform for moderne kunst, som vi i dag tager for givet. Der vil være et særligt opsyn med Delacroix, Manet, Monet og Cézanne.
POSTIMPRESSIONISME, SYNTETISME, SYMBOLISME OG DEN JAPANSKE INSPIRATION
Katsushika Hokusai (1760-1849)
Den store bølge, 1826-1833
Honolulu Museum of Art
Med særligt fokus på Gauguin, Van Gogh, Toulouse-Lautrec og Munch.
NYE BEGYNDELSER, FAUVISME, SUPREMATISME, DADAISME OG SURREALISME
Marcel Duchamp (1887-1968)
Fountain, 1917/1964
The National Museum of Modern Art, Kyoto
Med særligt fokus på Matisse, Malevitj, Duchamp og Freddie.
NYREALISME, ABSTRAKT EKSPRESSIONISME OG POP ART
Yasumasa Morimura (1951-)
Portræt, Futago, 1988
San Francisco Museum of Modern Art
Med særligt fokus på Yves Klein, Robert Rauschenberg, Jackson Pollock og Andy Warhol.
ARRANGEMENTER