1. Hvad forestiller det?

Åbnes den 1. december

Velkommen til Kærs Kunstkalender. I år tager vi udgangspunkt i det her maleri: Den sårede Filoktet af Nicolai Abildgaard. Det har altid været et værk, hvor jeg har været nødt til at stoppe op og tænke…. er det ikke lige voldsomt nok? Og hvad er det for fortællinger, der ligger til baggrund for, at udtrykket bliver så stærkt, som det bliver her. Det er netop det, som vi kommer til at kigge på. Som detektiv går jeg på opdagelse i 24 afsnit og kigger på detaljernes betydning for helheden. Idag ser vi lidt overordnet på spørgsmålet: Hvad forestiller det? Og så smugkigger vi på nogle af de anslag, som vi kommer til at beskæftige os med senere hen.

2. Hvorfor holder han sig på foden? – Hvem er han?

Åbnes den 2. december

Velkommen til Kærs Kunstkalender. Hvorfor holder han sig på foden? Har han slået den? Har han sparket til et bordben? For at finde ud af, hvad der er sket med den fod, er vi nødt til at finde ud af, hvem han er. Vi er hjulpet godt på vej ved at kigge på maleriets titel: Den sårede Filoktet. Men hvad er en Filoktet? Første gang jeg hørte det, så tænkte jeg, at det lyder som et meget tungt møbel. Eller en vikar: ”Goddag, jeg er jeres nye Filoktet, hvis I lige gider tage fødderne ned fra bordet.” Hvem er han, hvorfor holder han sig på foden?

3. Hvor er vi henne? Hvad er det for blade?

Åbnes den 3. december

Velkommen til Kærs Kunstkalender. Hvor er vi henne geografisk? Nu fylder hovedpersonen det meste, men er der noget i omgivelserne, der kan hjælpe os på vej? Der er noget, der kan ligne en klippe i baggrunden, og der også nogle blade. Hvad er det for nogle, og hvor vokser de? I dag kigger vi på: Hvor er vi, rent geografisk, i maleriet.

4. Hvad er det for pile?

Åbnes den 4. december

Velkommen til Kærs Kunstkalender. Noget af det mest farvestrålende i det her maleri er den røde her. Og hvad er det? Det er en fjer, en styrefjer på en pil. Men hvad er det for pile, og hvis der er pile, er der så også en bue i nærheden. Det kigger vi på i dag og ser også på, om det er noget, han selv har lavet, eller noget han har fået. Hvilke betydninger ligger der i de pile?

5. Hvad er det for et skind?

Åbnes den 5. december

Hvad er det for et skind, der fylder store dele af maleriet. Fra hvilket dyr og hvilken betydning har det? Det kigger vi på i dag, og så ser vi også på en relativt godt skjult detalje lige over skindets ene hjørne. Velkommen til Kærs Kunstkalender.

6. Hvem har malet det? Hvad står der under storetåen?

Åbnes den 6. december

Hvem har malet det? Jeg tror nok, at jeg kommet til at nævne tidligere, at det er malet af Nicolai Abildgaard. Men kan vi være sikre på det? Fremgår det af maleriet? Det kigger vi på i dag, og vi ser også på, hvor han lærer at male. Velkommen til Kærs kunstkalender.

7. Hvor er det malet?

Åbnes den 7. december

Velkommen til Kærs Kunstkalender. Hvor er det malet? Vi har tidligere fundet ud af, at hovedpersonen er den sårede Filoktet, en mytologisk sagnfigur, og er kommet frem til, at handlingen foregår på øen Lemnos i det græske øhav. Men er det så også der, at maleriet er skabt?

8. Hvad er det for skuldre? Hvad var inspirationen?

Åbnes den 8. december

I dansk optik er dette maleri ret enestående. Der er ikke rigtigt noget, der minder om det. Det er et stærkt og voldsomt udtryk. Noget af det, der understøtter styrken, er skulderpartiet. Det er ret muskuløst. Men hvor kommer inspirationen fra til de skuldre og værket i det hele taget?

9. Hvad står der på stenen?

Åbnes den 9. december

Velkommen til Kærs Kunstkalender. Bag ved figuren er der en flade, der godt kunne ligne en klippe. Og på den klippe er der skrevet noget. Der er en inskription. Ved første øjekast er det lidt svært at se, hvad der står. Det er ikke lige til at aflæse. Men der ingen tvivl om, at der ligger en betydning bag inskriptionen. Dagens spørgsmål: Hvad står der på klippen?

10. Hvad sker der for dét øje?

Åbnes den 10. december

Noget af det, der der fascinerer mig ved et godt kunstværk… jeg ved godt, at man altid kan diskutere, hvad man selv synes er et godt kunstværk… men for mig er det her god kunst, fordi man kan diskutere ud fra det. For mig skal der gerne være en krog ind i billedet, der der fanger mig, og det kan tit være noget, der ikke lige passer til det, jeg havde forventet. Det er også tilfældet her. Krogen er øjet. Hvad sker der for det? Det ser da ud til, at Nicolai Abildgaard har styr på at male alt det andet, men det går da helt galt med øjet… eller gør det? Hvad sker der for dét øje?

11. Hvorfor har han ikke noget tøj på?

Åbnes den 11. december

Hvorfor har han ikke noget tøj på? Er der noget erotisk på spil? Er der noget seksuelt, vi skal forholde os til i det her maleri? I dag går vi bag gardinerne og ser på Abildgaard og nøgenhed, og hvordan nøgenhed i billedkunsten ændrer sig over tid. Det er måske ikke lige de samme briller, vi har på, når vi kigger på det her maleri i dag og for 250 år siden, da det blev malet.

12. Hvordan er det malet?

Åbnes den 12. december

Vi er dygtige til at afkode de billedindtryk, der møder os hver dag og vi har en relativt udviklet forestillingsevne. Vi kan hurtigt aflæse, hvad der er motivet på et maleri som det her. Men det er jo resultatet. Hvad med processen?  Hvordan er maleren Abildgaard sådan rent fysisk kommet frem til det her. Denne gang kigger vi på, hvordan og med hvad det er malet.

13. Hvorfor er det malet? Til hvem? Hvem købte det?

Åbnes den 13. december

Der er som oftest altid en grund til, at vi gør noget. Der kan også være en grund til, at vi ikke gør noget. Der er som oftest en grund til, at vi gør det vi gør. Så dagens spørgsmål er: Hvorfor er det malet, til hvem er det malet, og hvem købte det?

14. Hvad kom det til at betyde?

Åbnes den 14. december

Det her maleri er malet i 1775 i Rom. Det er skabt som en statusrapport fra kunsteren Nicolai Abildgaard til Kunstakademiet i København, som havde tildelt ham et flerårigt arbejdslegat.  Her viser kunstneren, hvor dygtig han er blevet af at være så tæt på alle mulige former for inspirationskilder. Men det her maleri kan derudover også opfattes som en form for jobansøgning. Til hvilket job?

15. Hvad med familien?

Åbnes den 15. december

Velkommen til Kunstkalenderen. Familien fik på flere måder betydning for Abildgaards karriere og senere hen motivvalg. Der var masser af omsorg og kærlighed, men der var også nogle ordentlige mavepustere. Det kigger vi på. Dagens spørgsmål: Hvad med familien?

16. Hvem var hans venner?

Åbnes den 16. december

Som de fleste af os sikkert har måttet erkende på et eller andet tidspunkt, så kræver det noget af ens netværk at få ting til at fungere. At få noget til at blive til noget. Det kræver nogle gode venner. Det er det, vi kigger på denne gang: Abildgaards netværk, hans gode venner. Hvem var de?

17. Hvad betød bøgerne for ham?

Åbnes den 17. december

Abildgaard var en bogorm. Han købte virkelig mange, og han elskede sine bøger. Abildgaards samling var efter tidens standard enestående. Efter hans død blev stort set hele hans bibliotek opkøbt af Kunstakademiet, for Abildgaards bibliotek var bare bedre… men hvad bestod det af? Denne gang fokuserer vi på: Hvad betød bøgerne for Abildgaard og hans billedkunst?

18. Hvad var det for en tid?

Åbnes den 18. december

Velkommen til Kunstkalenderen. Nu bryder jeg mig ikke om absolutter, men alt… stort set alt indeholder en del referencer til den tid, udtrykket er skabt i. Det har maleri stammer fra 1775. Hvad var det for en tid?

19. Var han oprørsk?

Åbnes den 19. december

Som vi tidligere har været inde på, så er der i det her maleri indfældet en kommentar til en debat i tiden, om hvorvidt smerte er noget man skal udtrykke eller skjule. Abildgaard indtager tydeligt det standpunkt, at smerte og lidelser ikke skal gemmes væk. Der er flere andre eksempler på, at Abildgaard er en samfundsinteresseret og kritisk kunstner – på en balanceret måde. Slutningen af 1700-tallet var på mange måder en både nysgerrig og oprørsk tid. Var Abildgaard oprørsk? Det kigger vi nærmere på.

20. Havde han humor?

Åbnes den 20. december

Nu er vores maleri blandt andet en skildring af et noget anstrengt og smertefuldt øjeblik i livet. Man kan blive helt bekymret. Var Abildgaard altid så alvorlig. Havde han også glimt i øjet? Havde han humor? Og hvis ja, turde han udtrykke det?

21. Var han maler eller arkitekt?

Åbnes den 21. december

Var Abildgaard udelukkende maler? Svaret er nej. Vi har tidligere set nogle få eksempler på hans arbejde som arkitekt. Han tegnede familiens sommerhus Spurveskjul og Frihedsstøtten. Derudover skabte Abildgaard også et byhus og en lang række lysthuse. Han havde som skabende kunstner en utrolig spændvidde. Fra et meget dynamisk udtryk som Den sårede Filoktet til at være indretningsarkitekt, hvor det smukke, afstemte og dekorative var i højsædet. I dag kigger vi på Abildgaard som indretningsarkitekt for de kongelige.

22. Hvad skabte Abildgaard ellers?

Åbnes den 22. december

Abildgaard var uhyre facetteret som kunstner. Både når det handlede om at skabe værker indenfor forskellige discipliner; maleri, skulptur, bygninger, udsmykning og møbler. Vi har været vidt omkring, men hvad skabte han ellers?

23. Hvem blev inspireret af ham?

Åbnes den 23. december

Velkommen til Kunstkalenderen. Abildgaard var udover udøvende kunstner professor og underviser på Kunstakademiet. Og ad to omgange var han også direktør derinde. Hvem får han præget? Hvem får han inspireret? Det er det, vi kigger på i dag.

24. Hvad handlede det hele om/ Hvad kan vi bruge det til i dag?

Åbnes den 24. december

Vi er nået til vejs ende med denne Kunstkalender og et afrundende spørgsmål er: Hvad handlede det hele om, og som relativt forbrugsorienterede personer kan vi også stille spørgsmålet: Hvad i al verden skal vi bruge det til?