
Til ARoS med Peter Kær
september 30, 2018 @ 7:00 - 21:00
Turen går til Århus, hvor ARoS er vores hovedattraktion. Kunsthistorikeren Peter Kær, også kendt fra TV (bl.a. Hvem vil være millionær) er vores guide på hele turen fra Holte/Høje Tåstrup og retur. Han er selvfølgelig omviser i udstillingerne. Der vil være omvisning i den store udstilling, som åbner dagen inden, vi kommer. Det er den til dato mest omfangsrige præsentation af den danske symbolist Agnes Slott-Møller (1862-1937). Hun betragtes som én af den danske kunsthistories mest særegne personligheder.
Derudover er der introduktion til installationerne i de britiske Chapman-brødres udstilling. Der bliver også lejlighed til at se ARoS Public, som er det 1900 m2 store område, hvor forskellige kunstnere arbejder i åbne atelierer. Og selvfølgelig skal vi op og se hele byen fra toppen af ARoS i Olafur Eliassons spektakulære kunstværk, Your Rainbow Panorama.
Prisen inkluderer bus, entré, omvisninger, samt sandwich ved ankomsten til ARoS.