Kærs Museumsbesøg 2017-04-27T19:09:07+00:00

Kærs Museumsbesøg

Vil du med til museumsbesøg?

Mange tak for en rigtig god omvisning i går. Det var en stor fornøjelse at opleve dit engagement og din store viden…”

Kunstforeningen, Dansk Industri

Hvert år, forår og efterår vrimler det med interessante særudstillinger på museerne.

Peter Kær laver omvisninger i aktuelle udstillinger, er moderator, holder foredrag og forelæsninger. Det kan være, at du/I har lyst til at være med. Tjek gerne kalenderen.

Ofte sker det i samarbejde med oplysningsforbundene, Folkeuniversitetet og museerne, men kan også foregå i firma-regi.

Det er helt afhængigt af særudstillingerne, hvor besøget går hen, men her er nogle af de museer, der ofte bliver besøgt:

Statens Museum for Kunst

Statens Museum for Kunst rummer Danmarks rigeste samling af dansk og udenlandsk kunst gennem 700 år. SMK er Danmarks nationalgalleri og hovedmuseum for kunst, hvor forskningen er vægtet højt.

Ordrupgaard

Ordrupgaard er beliggende ved Jægersborg Dyrehave. Museet rummer en af Nordeuropas betydeligste samlinger af dansk og fransk kunst fra det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede.

KØS

KØS – Museum for kunst i det offentlige rum er et kunstmuseum, beliggende i Køge, der forholder sig til kunst vi møder udenfor det museale rum. På og omkring museet kan man blive klogere på de kunstneriske processer, der knytter sig til udsmykning i det offentlige rum.

Nivaagaard

På Nivaagaard Malerisamling kan man udover særudstillingerne fordybe sig i den faste samling af malerier, der spænder over italiensk renæssance og nederlandsk barok fra 1500- og 1600-tallet til dansk guldalderkunst fra 1800-tallet.

Arken

Arken er kunstmuseet for moderne kunst beliggende i Ishøj. Udover den faste udstilling og helt særlige arkitektur, der spiller ind i oplevelsen af kunsten, er Arken kendt for sine omfangsrige særudstillinger.

Email mig
Kalender
Forside

ARRANGEMENTER