Kærs Foredrag 2017-04-27T18:57:16+00:00

Kærs Foredrag

Hvad kan kunsten og hvad skal kunsten? Kunsten giver os muligheden for at reflektere over vores liv. At åbne verden og se tingene på en lidt anden måde. Med udgangspunkt i væsentlige, værker og epoker har har Peter Kær sammensat en række foredrag.

Foredragene er sammensat efter ønsket om både at tilbyde fordybelse og at tilbyde helt basal viden, så man føler sig klædt bedre på, når man går på udstilling, museum eller ud i en eller anden form for virkelighed.

Herunder er der en række udvalgte foredrag:

KÆRS VERDENS KUNSTHISTORIE

Chiharu Shiota (1972-)
The Key in the Hand, 2015
Venedig Biennalen

er en tour de force gennem kunsthistorien. Vi kommer fra renæssancen frem til vor tid på 6 foredrag. Har man god tid, – virkelig god tid, kan hele pakken bestilles, ellers kan den deles op.

KÆRS DANMARKS KUNSTHISTORIE

Mie Mørkebjerg (1980-)
Uden titel, 2013

er en opdagelsesrejse gennem den danske kunsthistorie. På 6 foredrag kommer vi fra Kunstakademiets oprettelse i 1754 til samtidskunsten. Denne foredragsrække kan også bestilles samlet, eller deles op. Se under Kærs Danmarks Kunsthistorie.

HELT VILDT TRISTE MALERIER

Edvard Munch (1863-1943)
Skriget, 1893
National Gallery, Oslo

Edvard Munch og andre nordiske malere. Peter Kær, cand. mag. i kunsthistorie og kulturformidling, har særligt til denne aften fundet en række kunstnere frem, der alle har det til fælles, at tilværelsens mørke er i centrum. Mærk det stumme skrig og livet i særdeleshed i dette foredrag om symbolismens mestre, heriblandt August Strindberg, Ejner Nielsen og især Edvard Munch.

HVOR ER KUNSTEN NU?

Peter Kær på Venedigbiennalen

Øhhh, hvordan skal det forstås? Hvad er kunst egentlig lige nu og her? Få en bedre forståelse for samtidskunstens brogede og ikke altid nemt tilgængelige udtryk. Gennem de sidste år er der kommet mere og mere fokus på kunstens mangfoldige potentiale. Såvel politisk, sociologisk, historisk og økonomisk, men også det reflekterende og meditative aspekt har udfordret den dekorative opfattelse af kunsten. Med udgangspunkt i de to væsentligste udstillingsevents i Europa: Venedig Kunstbiennalen samt Documenta 14 i Kassel, tegnes der et billede af kunsten her og nu.

ROM PÅ LÆRREDET – DANMARKS STØRSTE KUNSTNERE PÅ EVENTYR

Constantin Hansen (1804-1880)
Danske Kunstnere i Rom, 1837
Statens Museum for Kunst

Thorvaldsen, Eckersberg, Rørbye, Købke, Constantin Hansen, Marstrand, Blunck og Lundbye. Listen er lang over de mest betydningsfulde danske kunstnere fra guldalderen, der alle besøgte byernes by, Rom. Ophold, der fik stor betydning for dem og deres kunst.

Peter Kær er for nylig vendt hjem fra et legatophold på Det Danske Institut i Rom og er klar til at fortælle om denne række af store danske kunstnere og påvirkningen fra den italienske hovedstad. Et foredrag, der også kan inspirere til en anden måde at se Rom på, hvis man skulle komme forbi.

LIVET SET GENNEM KUNSTEN

Lucian Freud (1922-2011)
Benefits Supervisor Sleeping (Sue Tilley), 1995

Vi er på en udfordrende, berusende, lykkelig og bedrøvet rejse gennem livet mellem fødsel og en kortfattet gravsten. Får vi det hele med? Har vi for travlt eller er vi for sløve? Det hjælper kunsten os med at begribe. Kunst er langt fra et spørgsmål om hvorvidt noget er kønt, skønt og dekorativt. Men hvad skal vi så med kunst? Hvad kan vi med kunst? Kunsten giver os muligheder for at reflektere over livet gennem en direkte tilgang til billeder og udtryk i det hele taget. Vi kan pejle og spejle med udgangspunkt i os selv. Både det navlebeskuende, men også som en lille maskindel i en bevægelse gennem tid og sted.

HVAD SKAL JEG KIGGE EFTER? – EN GUIDE TIL KUNSTEN

Andy Warhol (1928-87)
Marilyn Monroe (1967)

Et begynderkursus i kunstforståelse. Hvordan man kan komme kunsten i møde, uden at føle sig som komplet idiot? Med udgangspunkt i markante værker fra forskellige perioder i kunsthistorien gennemgås de muligheder der er, for at tilegne sig et bedre udgangspunkt for at forstå kunstens forskelligartede udtryk.

SKANDALEKUNST

Piero Manzoni (1933-1963)
Artist’s Shit, 1961

Kunst har gennem tiderne skabt kraftig debat. Som da Marcel Duchamp udstillede en tissekumme i 1917, da Piero Manzoni puttede afføring på dåser i begyndelsen af tresserne, og da danske Nadia Plesner blev sagsøgt af Louis Vuitton, da hun i 2010 skabte det meget omdiskuterede maleri Darfurnica. Peter viser og fortæller om en række eksempler på kunst, der gennem tiderne har provokeret. I dette foredrag er der fokus på, hvad kunst kan og skal.

USYNLIG KUNST – FRAVÆR OG TOMHED I BILLEDKUNSTEN

Yves Klein(1928-1962)
Monochrome – IKB 190, 1959

Med udgangspunkt i sit universitetsspeciale fortæller Peter om et ofte overset aspekt af kunsten. Kunst handler om at skabe billeder, se billeder og forstå billeder. Alligevel har en lang række kunstnere gennem de sidste 100 år benyttet sig af usynlighed, fravær og tomhed i billedkunsten. Det er dette paradoks, der er omdrejningspunktet i dette foredrag, hvor kunstnere som blandt andre Andy Warhol, Yves Klein, Robert Rauschenberg og Gerhard Richter er blandt dem, der benytter sig af usynligheder og fravær.

Email mig
Kalender

LISTE OVER FOREDRAG

ALMEN KUNSTFORSTÅELSE
BAROKKEN
BILLEDANALYSE
DET MODERNE GENNEMBRUD
GERDA OG EINAR WEGENER
GULDALDEREN – DANSK NATIONALROMANTIK
HAMMERSHØI
HELT VILDT TRISTE MALERIER
HIGHLIGHTS – STATENS MUSEUM FOR KUNST
HVAD SKAL JEG KIGGE EFTER? – EN GUIDE
HVOR ER KUNSTEN NU?
IMPRESSIONISME
INSTALLATIONSKUNST
INTRODUKTION TIL SAMTIDSKUNST
KREATIV TÆNKNING
KROPPEN I KUNSTEN
KUNSTHISTORIENS PERIODER
KÆRS DANMARKS KUNSTHISTORIE
KÆRS VERDENS KUNSTHISTORIE
L.A. RING
LIVET SET GENNEM KUNSTEN
LYS OG SKYGGE
MATISSE OG HANS SAMTIDIGE
MONET
MØDE I DANSK VESTINDIEN – PISSARRO & MELBYE
NATIONAL IDENTITET I GULDALDEREN
NYE BEGYNDELSER – FAUVISME, DADA OG SURREALISME
NYREALISME, ABSTRAKT REALISME & POP ART
ROM PÅ LÆRREDET – DANSK GULDALDER SYDPÅ
SAMTIDSKUNST
SKANDALEKUNST
SYMBOLISME, VITALISME OG NÆRVÆRENDE FRAVÆR
TOULOUSE-LAUTREC
USYNLIG KUNST – FRAVÆR OG TOMHED I KUNSTEN

Forside

ARRANGEMENTER

Flere arrangementer